Bryggernes E&P klub

Industrigruppen Bryggernes efterløn og pensionistklub.

Åben for alle industriarbejdere der ikke har egen pensionist seniorklub.

Klubben er oprindeligt oprettet for Bryggeriarbejdere og ølkuske, men vi har i de senere år optaget medlemmer fra andre dele af industrien der ikke havde adgang til en pensionist/senior klub der dækkede deres område i vores fagforening.

Vores højeste prioritet er socialt samvær og hygge. Derfor holder vi klubdage hver mandag med undtagelse af juni og juli måned og helligdage.

Vi mødes altså hver mandag kl. 10.00 til morgenbord med kaffe/te, rundstykker, brød, ost og lidt pålæg.

Efter 1 times socialt samvær og en kort orientering fra bestyrelsen spiller vi 2 x 4 spil banko med ½ times pause mellem spillene.

Afslutning ca. 13.30.

Herudover arrangerer vi lidt ekstra hygge ved særlige lejligheder i klubben. Vi arrangerer sommerafslutning med mad og hygge. Sidste år deltog klubben ved den lejlighed i 3F regionens arrangement på bakken.

Vi arrangerer sensommerudflugt og julefrokost.

Vi deltager også i 3F senior regionens arrangementer med de medlemmer der ønsker dette. Som medlem kan man også deltage i faglige Seniorers arrangementer hvor der normalt afholdes 8 gange om året med gratis smørrebrød og 1 øl efterfølgende.

Vi du være medlem af vores klub så kig ned til os på en mandag. Kom kl. 10.00 så du kan deltage i vores morgen arrangement og vi kan få en snak sammen.

Du finder os i fagforeningens lokaler i gården bag fagforeningen ( kaldet det grå palæ ).

Vores klubkontingent er 40 kr. om måneden.

Du kan også vælge at kontakte klubben via mail eller telefon.

Kontaktpersoner:

Vi glæder os til at hilse på dig

 

 
id-5