Jobpatruljens evaluering 2018

Jobpatruljen er en oplysningskampagne, som hver sommer er ude at møde de 13-17 årige på deres fritidsjobs og tale om løn, arbejdsforhold og rettigheder på arbejdsmarkedet.

I år talte Jobpatruljen med 3.015 unge. Det giver et unikt indblik i fritidsjobbernes forhold på det danske arbejdsmarked.

Resultaterne viser, at forholdene for unge på arbejdsmarkedet ikke er så gode, som de burde være. Kun 8,2 % af fritidsjobberne har ansættelsesforhold, hvor alle love og regler bliver overholdt. Med andre ord oplever 91,8 % problemer i deres ansættelsesforhold.

Flere forhold er forbedrede. Færre unge end tidligere mangler ansættelseskontrakt, færre skal selv finde afløser ved sygdom, og lønnen er stigende.

Se de samlede resultater i evalueringsrapporten.

 
id-4