3F København søger 1 faglig sekretær

3F København søger 1 faglig sekretær til tiltrædelse den 1. april 2020.

Faglig afdeling i 3F København er opdelt i 4 team. Stillingen er placeret i team 3.

I team 3 varetager vi områder som stillads, biograf, industri, lager og transport, posten, bladbranchen, havnearbejdere, eventområdet og trælast.

De primære arbejdsområder, der forventes varetaget, er: stillads, stagehands, biograf og eventområdet.

De vigtigste arbejdsopgaver er følgende, men ikke udtømmende:

  • Rådgive og vejlede medlemmer f.eks. i forhold til løn og ansættelsesvilkår.
  • Føre faglige sager (administrativ sagsbehandling herunder beregning mv.)
  • Forhandling af overenskomster, lokalaftaler m.m.
  • Organisering inden for det faglige område.

Faglige kvalifikationer:

  • Erfaring med/kendskab til det faglige område
  • Erfaring med/kendskab til det fagretslige system
  • Kendskab og lyst til organisering og opsøgende arbejde
  • Erfaren IT-bruger
  • God til engelsk

Personlige Kvalifikationer:

  • Engageret og ansvarlig
  • Udpræget serviceminded
  • Lærevillig og videbegærlig
  • Selvstændig og initiativrig
  • Struktureret i sin arbejdsform
  • Kan indgå i et team og samarbejde ud fra kollektiv planlægning

Dette har værdi for dig:

  • Mangfoldigheden i det danske samfund er stor, derfor arbejder 3F København for ligestilling/ligebehandling i alle forhold og for alle medlemsgrupper af 3F København.
  • Fagbevægelsen er en vigtig del af at styrke den kollektive velfærd.
  • Vil aktivt tage del i arbejdet med styrkelse af den danske model og bekæmpelse af social dumping.
  • Hjertet sidder til venstre for midten.

Ansættelsesvilkår:

Det er en forudsætning, at du er/bliver medlem af 3F København på ansættelsestidspunktet.

Hos 3F København bliver du ansat med løn, arbejdsgiverbetalt pension jf. husaftale og frokostordning (se også www.3fkbh.dk).

Stillingen er uden øvre arbejdstid.

Ansøgning:

Send din ansøgning til ansoegning-kbh@3f.dk senest onsdag den 19. februar 2020, kl. 12.00.

Samtale:

Der vil blive afholdt samtaler i uge 9.

Du kan læse mere om 3F København på vores hjemmeside: www.3fkbh.dk

 

 
id-1