• Læs højt
• 

• 900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift

  Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De 900 mio. kr. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen, nemlig blandt de 10 pct. mest formuende i landet. De arvinger, som skal dele 900 mio. kr., har i forvejen en formue på 3,9 mio. kr. pr. person, fraregnet eventuel gæld.

• Arveafgift: Skat på forrang er et fornuftigt princip

  Forslaget om lavere arveafgift vil give endnu større fordel til de børn, der er født ind i privilegerede familier, mens børn fra mindre privilegerede familier ikke får nogen gevinst.

• Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse

  Hele 16 pct. af eleverne i 9. klasse fik enten ikke et 2-tal i dansk og matematik ved afgangsprøven eller undlod at gå op til alle prøverne. Får man mindst 2 i dansk og matematik, har man bedre chance for at få en ungdomsuddannelse. Det vil være katastrofalt, hvis tusindvis af de unge, der forlader folkeskolen, skal gå gennem livet som ufaglærte.

• Det offentlige forbrug er langtfra historisk højt – nærmere på skrump

  Det offentlige forbrug er ikke historisk højt. Det udgør faktisk en lidt mindre andel af samfundskagen, end hvad det historisk har gjort - til trods for, at vi er blevet flere børn og ældre. Udsigterne fremad lyder på en barsk slankekur.

• Nordsjælland høster gevinsten på lavere arveafgift

  Der er stor geografisk forskel på størrelsen af den arv, der efterlades rundt om i landet. De største formuer efterlades i Gentofte, hvor der de seneste år i gennemsnit blev efterladt 3,7 mio. kr. Sænker man arveafgiften, vil den største gevinst gå til de arvinger, der bor i Nordsjælland, som samtidig er dem, der i forvejen selv har de største formuer.

• Den stigende polarisering rammer børnene

  Vi lever mere opdelt end tidligere, og det sker sjældnere og sjældnere, at advokatens søn møder lagerarbejderens i skolen, til vejfesten eller til fodbold. For mens de rigestes børn samler sig på bestemte skoler, går de fattigstes børn på andre skoler. På bare ni år er hver tredje blandede skole forsvundet. Det udfordrer sammenhængskraften og forståelsen på tværs af skel i samfundet.

• En lavere arveafgift er en stor skattelettelse til de rigeste

  Hvis man sænker eller fjerner arveafgiften, vil de rigeste danskere høste enorme skattelettelser – mens almindelige lønmodtagere ikke står til de store gevinster, hvis nogen overhovedet. Af alle de enlige, der døde sidste år, var det kun lidt under halvdelen, der havde en formue stor nok til at betale arveafgift. Dem, der står til at modtage den største arv, er dem, der har den største formue i forvejen.

• Uændret provenu fra arveskatten siden 1990’erne

  Den 30. april kunne man på forsiden af Berlingske læse, at ”Staten skovler penge ind på arveafgifter”. Ifølge de officielle tal fra Danmarks Statistik har arveafgiften udgjort omkring 0,2 pct. af BNP siden midten af 1990’erne. I den nyeste opgørelse fra 2017 udgør arveafgiften stadig 0,2 pct. af BNP.

• De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge

  Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5,6 lærlinge ansat for hver 100 faglærte i personalet. Det er de små virksomheder, der tager det største lærlingeansvar. Blandt de store virksomheder med over 250 ansatte er der blot 2,5 lærlinge pr. 100 faglærte.

• Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

  Frem mod 2019 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68.000 personer. Jylland og Fyn vil trække mere end 35.000 beskæftigede og står dermed for mere end halvdelen af jobfremgangen. Den stigende beskæftigelse kommer imidlertid ikke alle til gode. Der er således udsigt til faldende beskæftigelse for de ufaglærte.

Sider