• Læs højt
• 

• Danmarks skattetryk ligger ikke i den europæiske top

  Internationale sammenligninger af skattetryk overser ofte, at vi i Danmark opkræver skatter på sociale ydelser fra det offentlige. Hvis man korrigerer for det, ligger det danske skattetryk på niveau med bl.a. det svenske og finske.

• Barske udsigter for den offentlige velfærd

  Regeringen har sendt det offentlige på smalhals, og vi ser ud til at mangle mindst 9 milliarder kroner på landets sygehuse, skoler og ældrepleje over de kommende år.

• Børn bor i opdelte nabolag

  Børn i Danmark bor i høj grad i områder, hvor naboernes sociale baggrund ligner deres egen. Især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, møder mange sociale kopier af sig selv i lokalområdet og har kun få naboer fra helt andre lag i samfundet.

• Danmark er et af de lande, hvor flest går på privatskole

  Danmark er et af de OECD-lande, der ligger højest, når det kommer til andelen af elever, der går på privatskole. I dag starter godt 17 pct. af eleverne i 1. klasse på privatskole. Søgningen til privatskolerne har været stigende de senere år.

• Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte

  Dansk økonomi har de senere år nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen for de ufaglærte er, siden opsvinget begyndte i 2013, faldet, mens beskæftigelsen for de faglærte og for personer med en videregående uddannelse er vokset.

• Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen

  I år og næste år vil der komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Størstedelen af fremgangen sker i København og i Østjylland, mens store dele af landet kun oplever en spinkel fremgang. Krisen gik hårdest ud over beskæftigelsen i provinsen. Her er niveauet stadig ikke på højde med før krisen – heller ikke i 2020.

• Tilbagetrækning for nedslidte sikrer grundlaget for velfærdsaftalen

  Af velfærdsaftalen fra 2006 fremgik det, at pensionssystemet fortsat fortsat skal sikre gode tilbagetrækningsmuligheder for nedslidte og en efterlønsperiode på fortsat 5 år. Lars Løkke Rasmussen afskaffede de facto efterlønnen i 2011 og har dermed svækket grundlaget for senere tilbagetrækning.

• Ikke én krone mere til velfærd med sundhedsreformen

  Regeringen og Dansk Folkepartis sundhedsreform indeholder en såkaldt ’nærhedsfond’ på 8,5 mia. kr. Der er ikke tale om nye penge til den offentlige sektor. Pengene er en blanding af allerede afsatte midler, besparelser og omrokering af nogle midler.

• Regeringen mangler milliarder i sin sundhedsreform

  Selvom regeringens sundhedsudspil indeholder en "nærhedsfond" på 6 mia. kr., vil der mangle penge til sundhedsområdet de kommende år. De 6 mia. kr. er nemlig ikke nye penge, og samlet set følger sundhedsbevillingerne ikke med det pres, der kommer fra det stigende antal ældre og børn de næste år.

• Nye Borgerliges plan: Nordsjælland forgyldes

  Nye Borgerliges reform af personskatterne, vil betyde skattelettelser for 21,5 mia. kr. Geografisk vil de største gevinster tilfalder dem, der bor nord for København, mens 29 kommuner står til at tabe.

Sider