Konfliktvejledning - fra A-Å

Afspadsering

Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten fra starten.

Er afspadsering aftalt til påbegyndelse efter konfliktens iværksættelse, kan afspadsering ikke finde sted, så længe konflikten løber.

Flekstidsordninger er suspenderet under konflikten. Overskydende timer på flex-saldoen gemmes til efter konfliktens ophør.

A-kassens 65 procentregel

Bliver mindst 65 pct. af de medlemmer af arbejdsløshedskassen, som ikke modtager ydelser fra kassen - bortset fra nedsatte dagpenge - omfattet af konflikt, skal vi lukke for udbetaling af dagpenge til alle arbejdsløshedskassens medlemmer.

A-kassens hovedkontor opgør antallet af konfliktdeltagere på baggrund af afdelingernes indtastning i CRM af, hvem der er omfattet af konflikt. Det er derfor vigtigt, at alle medlemmer der i henhold til ovenstående anses for omfattet af konflikt, bliver registret som konfliktdeltagere, også selv om de ikke måtte opfylde betingelserne for at få strejkeunderstøttelse.

Anciennitet

Der optjenes ikke anciennitet under strejken. Dette gælder i relation til såvel opsigelsesvarsel som løn.

Andet arbejde og bibeskæftigelse

Medlemmer kan have beskæftigelse ved siden af hovedbeskæftigelsen. Medlemmer som har bibeskæftigelse - fx undervisning – vil fortsat kunne varetage dette under konflikten. Det gælder dog ikke, hvis bibeskæftigelsen udføres som led i hovedstillingen eller ligger inden for det konfliktramte område.

Konfliktramte medlemmer må ikke under konflikten påtage sig andet arbejde, der er konfliktramt. Dette gælder, uanset om der er tale om en konflikt, der er iværksat af forbundet eller af en anden lønmodtagerorganisation under LO.

ATP og arbejdsmarkedsbidrag

Der skal ikke indbetales ATP og arbejdsmarkedsbidrag af strejkeunderstøttelse.

                       

Barselsorlov før og efter fødsel 

Påbegyndt orlov før konflikten:

For medlemmer som har ret til løn under barsel, bortfalder retten til løn ved konfliktens start. I stedet modtages barselsdagpenge fra bopælskommunen. Barselsdagpenge kan tidligst udbetales fra den dag, hvor der er 4 uger til forventet fødsel.

Påbegyndt orlov under konflikten: 

Medlemmer som har ret til løn under barsel, og som påbegynder barselsorlov under konflikten, får ikke udbetalt løn fra arbejdsgiveren. De berørte medlemmer vil derimod kunne få udbetalt barselsdagpenge fra bopælskommunen 4 uger før fødslen. Hvis medlemmet er på barselsorlov fx 8 uger før fødslen, får pågældende udbetalt konfliktunderstøttelse i perioden 8 uger til 4 uger.

Efter konflikten:

Når konflikten ophører, genopstår arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn under barsel. Det forudsætter dog, at ansættelsesforholdet genoptages, og at medlemmet fortsat er på barselsorlov med løn.

Den periode, hvor arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn under barsel, forlænges ikke med den tid, som konflikten har varet.

Bliver nye medlemmer omfattet af konflikten?

Forbundets strejkevarsler omfatter ikke blot dem, der er medlemmer på det tidspunkt, hvor varslerne afgives, men også dem, der melder sig ind i varselsperioden eller efter, at strejken er trådt i kraft.

Medlemmer der er indmeldt i varselsperioden, vil således være omfattet af strejken ved dennes iværksættelse.

Medlemmer der indmeldes under strejken, vil være omfattet af strejken straks ved indmeldelsen.

Borgerligt ombud

Medlemmerne der bestrider et borgerligt ombud, gennemfører dette under en konflikt.

Budgetmæssige ansatte

Er stillet på lige fod med tjenestemandsansatte og skal derfor ikke i konflikt.

Deltidsansatte

Deltidsansatte får deltidskonfliktunderstøttelse.           

Efterløn

Et medlem kan overgå til efterløn, selv om medlemmet er udelukket fra ret til dagpenge på grund af konflikt.

Et medlem på efterløn har mulighed for at være i beskæftigelse og vil på den pågældende arbejdsplads kunne blive omfattet af konflikt. Bliver medlemmet omfattet af konflikt, vil medlemmet i princippet stadig være berettiget til at få udbetalt efterløn, men medlemmet skal, så længe konflikten løber, have ydelseskortet belagt med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste fire uger inden konfliktens begyndelse.

Eksklusion

Medlemmer der under strejke eller lockout påtager sig arbejde på en konfliktramt arbejdsplads, forinden strejke eller lockout er erklæret hævet af hovedbestyrelsen, behandles efter forbundets love, § 16 og 17.

Ferie og konflikt

Særligt på det offentlige område:

På det offentlige område – kommunerne og regionerne - er de ferieaftaler, der er indgået mellem Forhandlingsfællesskabet og KL /RLTN og for statens område, ferieaftalen mellem CFU og Finansministeriet gældende. I øvrigt henvises til Ferieloven.

 

Generelt for alle områder

 

Påbegyndt ferie:

Hvis ferien er påbegyndt inden konfliktens start, afvikles den, som hvis der ikke var iværksat konflikt.

Opstår der sygdom under ferien og den ansatte på den baggrund ønsker ferien suspenderet og udskudt til senere afholdelse, skal den ansatte på sædvanlig vis sygemelde sig overfor arbejdsgiveren samt i øvrigt sikre sig den nødvendige dokumentation for sygdommen, jf. ferieaftalernes bestemmelser herom.

Ikke-påbegyndt ferie:

Medlemmer, der er omfattet af konflikten, kan ikke gå på ferie, når konflikten er iværksat. Det gælder også, hvis ferien er aftalt inden konflikten.

 

Feriekort:

Attestation af feriekort til medlemmer, som er omfattet af en konflikt, kan ikke finde sted.

 

Feriegodtgørelse mv.:

Feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse mv. udbetales ikke under en konflikt.

Særlig feriegodtgørelse og udbetalingen af denne er ikke betinget af aktuel ferieafholdelse, men udbetales i henhold til ferieaftalerne senest den 1. maj.  

 

                       

Optjening af ferie:

Der optjenes ikke ret til betalt ferie under en konflikt.

 

Efter konflikten:

Ved konfliktens ophør skal suspenderet ferie aftales på ny. Arbejdsgiveren fastsætter – med mindre andet aftales med den ansatte – ny ferie med et varsel på ikke mindre end 1 måned for hovedferien og 14 dage for den øvrige ferie.

 

Hvis ferien som følge af konflikten ikke har kunnet holdes inden ferieårets udløb (30. april), kan løn/feriegodtgørelse for ikke afholdt ferie udbetales senest ved ferieårets afslutning. Månedslønnede – dog ikke praktikanter og elever – kan dog med arbejdsgiveren aftale, at den ikke afholdte ferie overføres til det følgende ferieår.

 

Hvis en konflikt medfører, at hovedferien ikke har kunnet holdes inden ferieperiodens udløb (30. september), har den ansatte ret til at få udbetalt løn/feriegodtgørelse for ikke afholdt hovedferie, hvis dette ønskes.

Ferielovens § 7, stk. 3: Der optjenes ikke ret til betalt ferie i perioder, hvor lønmodtageren deltager i strejke eller lockout.

Ferielovens 13, stk. 3: Hvis man er i strejke eller lockout, kan man ikke påbegynde ferie. Hvis strejken eller lockouten er iværksat senest på det tidspunkt, hvor ferien skulle begynde, vil strejken eller lockouten være en feriehindring. Ferie kan således kun holdes, hvis medlemmet har påbegyndt sin ferie, før konflikten blev iværksat.

Hvis ferien ikke er påbegyndt før strejkens iværksættelse, er der således tale om en feriehindring. Medlemmet er derfor ikke berettiget til feriepenge i perioden. Der skal i stedet udbetales strejkeunderstøttelse.

Det er altid afgørende, at arbejdsgiveren har fået meddelt, hvornår medlemmet vender tilbage efter afholdt ferie. Bliver arbejdet genoptaget inden medlemmet er vendt tilbage, kan det betragtes som udeblivelse.

Af § 13 i bekendtgørelsen om ferie fremgår det, at arbejdsgiveren skal fastsætte ny ferie, hvis en lønmodtager ikke kan begynde sin planlagte ferie på grund af lovlig strejke eller lockout. Den nye ferie skal fastsættes, når konflikten er ophørt. Arbejdsgiverens varsel for den nye ferie må ikke være under en måned for hovedferie og skal mindst være 14 dage for øvrige ferie. 

                       

Feriedagpenge og konfliktunderstøttelse

Der udbetales ikke feriedagpenge af konfliktunderstøttelse.

Feriedagpenge:

Retten til at få feriedagpenge er bl.a. betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed. Hvis et medlem er omfattet af konflikt og er ledig eller i tilfælde af ledighed ville være ledig som følge af denne, har medlemmet Ikke ret til dagpenge og dermed heller ikke ret til ferie med feriedagpenge.

Ifølge ferieloven begynder ferie ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. Det samme er gældende for ferie med feriedagpenge.

Retten til ferie med feriedagpenge ophører på det tidspunkt, hvor et medlem er omfattet af konflikt, uanset om ferien er aftalt, planlagt eller påbegyndt før konflikten. Ophøret af denne ret varer frem til det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere er omfattet af konflikt.

I henhold til de gældende regler kan feriedagpenge udbetales op til en uge før påbegyndelse af ferie. Har et medlem fået udbetalt feriedagpenge en uge før feriens påbegyndelse, og mister medlemmet retten til dagpenge/feriedagpenge inden feriens påbegyndelse/under ferien, vil medlemmet ikke længere være berettiget til de udbetalte feriedagpenge, der dækker dage der ligger efter medlemmet bliver omfattet af konflikt. Afdelingen skal derfor kræve feriedagpengene for disse dage tilbagebetalt af medlemmet.

Fleksjob, Førtidspensionister og medlemmer i job med løntilskud

Ansatte i et fleksjob, job med løntilskud eller job på særlige vilkår vil være omfattet af konflikt på lige fod med øvrige kolleger inden for faggruppen.

G-dage

Arbejdsgiveren skal ikke betale G-dage, når arbejdsophøret/hjemsendelsen er nødvendig på grund af strejke eller lockout, herunder strejke/lockout på en anden virksomhed.

Betalingspligten bortfalder også, selv om medlemmet ikke anses for omfattet af konflikt.

Anses medlemmet ikke selv for omfattet af konflikt, vil medlemmet kunne få udbetalt dagpenge, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

Genansættelse efter strejke – fortrædigelsesklausul 

Når en lovlig varslet arbejdsstandsning er iværksat, betragtes ansættelsesforholdet principielt som ophørt.

Mæglingsforslag eller forhandlingsresultater vil imidlertid sædvanligvis indeholde en såkaldt "fortrædigelsesklausul" for at sikre, at alle konfliktramte genindtræder i deres job med samme rettigheder som før konflikten. Det er op til forbundet og LO at sikre dette.

Hjemsendelse

Problemstilling:

Hvis der på en arbejdsplads opstår materiale- eller arbejdsmangel på grund af en konflikt, og medlemmer, som ikke er omfattet af denne, derved ikke kan udføre deres normale arbejde, kan hjemsendelse blive aktuel.

Hovedregel:

Hovedreglen er dog, at medlemmer ikke uden varsel kan hjemsendes i denne situation. På flere områder bortfalder opsigelsesvarsler dog såfremt der opstår arbejdsmangel på grund af andres konflikt.

Hvis arbejdspladsen er ude af stand til at beskæftige en eller flere medlemmer på grund af andre lønmodtageres konflikt og derfor må hjemsende disse, skal det ske med de berørte medlemmers individuelle opsigelsesvarsler.

Undtagelse:

Såfremt arbejdsgiverparterne som modtræk til strejke har varslet lockout, har de berørte medlemmer ikke krav på individuelt varsel. Det lockoutramte personale fratræder i overensstemmelse med lockoutvarslet (normalt en måned), og de stilles i det hele taget, som om de strejker.

Konflikt og dagpenge

Et medlem som er omfattet af konflikt, har ikke ret til dagpenge. Dette gælder også for et medlem, der er ansat på nedsat tid og får supplerende dagpenge. 

Et medlem anses for omfattet af konflikt, hvis: 

  • Der er iværksat konflikt inden for det faglige område i medlemmets a-kasse, og medlemmet ved konfliktens start er ansat i en konfliktberørt virksomhed eller

  • Medlemmet er ansat i en konfliktberørt virksomhed ved konfliktens start, og medlemmets løn- og arbejdsvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald.

    Et medlem er omfattet af konflikt, selv om medlemmet (f.eks. på grund af sygefravær, arbejdsfordeling eller turnus) ikke er på arbejde den dag, hvor konflikten starter. 

    Derimod skal et medlem, som ikke er omfattet af de ovenfor nævnte betingelser, og som i henhold til overenskomst eller kutyme hjemsendes på grund af andre ansattes konflikt, ikke selv anses for omfattet af konflikt.

    Ligeledes skal et medlem, som udfører arbejde på en konfliktberørt virksomhed, men som er ansat og lønnet af en anden arbejdsgiver, og som hjemsendes eller opsiges på grund af arbejdsmangel som følge af konflikten, heller ikke anses for omfattet af konflikt. Dette kan f.eks. dreje sig om en vikar udsendt af et vikarbureau eller rengøringspersonale i et rengøringsselskab. Det er dog en betingelse, at medlemmets egen arbejdsgiver ikke selv er konfliktberørt.

    Et medlem der skal begynde i et nyt job på en konfliktramt virksomhed, efter at konflikten er trådt i kraft, anses ikke for omfattet af konflikt, da pågældende ikke var ansat i virksomheden ved starten af konflikten.

    Et medlem er ikke ledigt som følge af konflikt, hvis det bliver dokumenteret, at ledigheden skyldes andre forhold. I så fald er medlemmet dagpengeberettiget. Et medlem der ikke har ret til at få udbetalt dagpenge på grund af konflikt kan ikke opnå ret til dagpenge ved at lade sig overflytte til en anden akasse.

Konfliktkontingent

HB vil forud for en eventuel konflikt – når en sådan vurderes at være en realitet – beslutte, hvorvidt der skal opkræves ekstra kontingent, jævnfør § 45.

Konfliktramt arbejde

Medlemmer må ikke påtage sig konfliktramt arbejde under en af forbundet iværksat strejke. Arbejdsvægringen må først ske fra det tidspunkt, hvor strejken er iværksat.

Konfliktunderstøttelsen

Beløbet for fuldtidsmedlemmer er fastsat til max. dagpengesats som er 860 kr./dag For deltidsmedlemmer til og med 30 timer/uge er beløbet 573 kr./dag.

Kontanthjælp

Mister medlemmet sin indtægt fx løn, understøttelse, sygedagpenge og er han/hun ikke i stand til at forsørge sig selv eller sin familie kan der være ret til kontanthjælp. 

For at et medlem kan modtage kontanthjælp, forudsættes det, at alle betingelser for at modtage hjælpen i er opfyldt. En arbejdskonflikt er en socialbegivenhed, hvad enten personen er direkte eller indirekte inddraget i konflikten og det er uden betydning, om konflikten er overenskomststridig eller ej. 

For at få kontanthjælp må man ikke have en formue på over 10.000 kr. for enlige og 20.000 kr. hvis man er gift. Ligeledes vil der ske modregning af ægtefælles indtægt.

Kommunen kan ikke anvise et konfliktramt arbejde til et medlem, der er ramt af en arbejdskonflikt, idet det offentlige forholder sig neutral i arbejdskonflikter.

Ved udbetaling af kontanthjælp kan kommunen træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælpen. Gør kommunen det skal det oplyses ved udbetaling af hjælpen samt der skal gives en begrundelse for tilbagebetalingspligt.

Kurser for tillidsvalgte

Faglige kurser vil blive suspenderet, og udsat til efter konflikten er ophørt. Baggrunden for dette er, at tillidsvalgte er en vigtig del af konfliktberedskabet. 

                       

Kurser i arbejdstiden

Der skelnes mellem kurser, som er påbegyndt, når konflikten bryder ud, og kurser, som er planlagt påbegyndt, mens konflikten verserer.

Påbegyndt kursus:

Har et medlem påbegyndt et kursus forud for en konflikts iværksættelse, har pågældende principielt pligt til at afbryde kurset. Det kan dog lokalt aftales med de faglige organisationer, at medlemmet kan fortsætte kurset. Når arbejdsstandsningen er iværksat, udbetales der ikke løn under kurset.

Påbegyndelse af kursus under konflikten:

Medlemmer kan ikke påbegynde et kursus, mens konflikten verserer.

Ledige stillinger - besættelse af disse

Der skelnes mellem, om stillingen er blevet besat før konflikten med henblik på tiltræden efter dens start, eller om stillingen søges besat under konflikten.

Før konflikten:

Hvis arbejdsgiveren før konflikten har indgået aftale med en person om, at pågældende skal tiltræde en stilling på et tidspunkt, hvor der er konflikt, tiltræder den nyansatte stillingen, men bliver straks omfattet af konflikten, såfremt pågældende er medlem af den konfliktramte organisation.

Under konflikten:

Stillinger, som ønskes besat under konflikten, vil normalt være blokaderamte og kan ikke besættes med medlemmer af de organisationer, der har varslet konflikt.

Lønmodtagervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer

Lønmodtagerrepræsentanter skal ikke deltage i bestyrelsesarbejde under strejke, idet ansættelsesforholdet i princippet er afbrudt. Ved strejkens ophør genindtræder pågældende i bestyrelsen.

Lønsedler

Medlemmet skal ikke fremvise lønsedler for at få konfliktunderstøttelse, men skriver under på tro/love på konflikterklæringen.

Løntilgodehavende

Den løn, strejkende har til gode ved strejkens iværksættelse, kan først kræves udbetalt på normalt lønudbetalingstidspunkt, efter strejkens iværksættelse. 

Ved udbetaling af løn for den lønperiode, i hvilken strejken iværksættes, beregnes A-skatten i denne løn med fuldt fradrag for lønperioden minus et antal dagfradrag, svarende til antallet af kalender-dage fra første strejkedag og lønperioden ud.

                       

Midlertidigt, tidsbegrænset og opgavebegrænset arbejde

Medlemmer som er ansat til at varetage midlertidigt, tidsbegrænset eller opgavebegrænset arbejde, er omfattet af konflikten.

Hvis en tids- eller opgavebegrænset ansættelse efter planen skal ophøre under konflikten, slutter ansættelsesforholdet som aftalt.

Nye medlemmer - medlemskab under konflikt

Forbundets love indeholder ikke bestemmelser, der generelt forhindrer optagelse af uorganiserede på konfliktramte virksomheder som medlemmer.

Nye medlemmer, der bliver overflyttet fra et andet LO-forbund eller en anden anerkendt hovedorganisation, vil kunne få konfliktunderstøttelse fra første dag.

Omsorgsdage

Der skelnes mellem omsorgsdage, som er påbegyndt før konflikten, og omsorgsdage, som er planlagt påbegyndt under konflikten.

Påbegyndte omsorgsdage:

Er omsorgsdagene påbegyndt inden konflikten, kan de afholdes som hidtil. Med hensyn til løn mv. stilles medlemmet ligesom de medlemmer, der er omfattet af konflikten, det vil sige, at der ikke kan udbetales løn, efter at konflikten er trådt i kraft.

Under konflikten:

Omsorgsdage kan ikke - uanset om de er aftalt tidligere – påbegyndes under konflikt.

Opsigelse fra arbejdsgiverens side

Der skelnes mellem opsigelse før en konflikt og opsigelse under en konflikt.

Før konflikten:

En arbejdsgiver kan opsige en medarbejder med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår, selv om en del af opsigelsesperioden kommer til at løbe i konfliktperioden.

Under konflikten:

Også under en konflikt kan en arbejdsgiver opsige medlemmer. Det skal ligeledes ske med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår. Heraf følger blandt andet, at der skal foreligge tvingende årsager ved afskedigelse af en tillidsrepræsentant eller anden medarbejderrepræsentant, der er omfattet af den særlige tillidsrepræsentantbeskyttelse.

Under en overenskomstmæssig konflikt er det ikke lovligt at opsige medlemmer med den begrundelse, at der er konflikt. Det gælder, selv om medlemmerne er ansat tids- eller opgavebegrænset.

                       

Opsigelse fra medlemmets side

Der skelnes mellem opsigelse før en konflikt og opsigelse under en konflikt.

Før konflikten:

Hvis et medlem har sagt sin stilling op, før konflikten begynder, får opsigelsen virkning efter sit indhold. Løber opsigelsesperioden under konflikten, bliver medlemmet, hvis pågældende er medlem af den konfliktende organisation, omfattet af konflikten på samme måde som andre medlemmer.

Under konflikten:

Hvis en medarbejder siger sin stilling op under en konflikt, skal det ske med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår.

Orlov, bortset fra barselsorlov

Der skelnes mellem orlov mv., som er påbegyndt inden konflikten, og orlov, som ønskes påbegyndt under konflikten. Endvidere skelnes der mellem orlov mv. med og uden løn.

Påbegyndt orlov:

Påbegyndt orlov kan fortsættes under en konflikt. Medlemmer på orlovsydelse vil fortsat modtage ydelsen fra deres A-kasse, mens medlemmer som har orlov med løn, ikke får udbetalt løn under konflikten.

Ikke-påbegyndt orlov:

Orlov kan ikke påbegyndes under konflikt.

Ophør af orlov under konflikten:

Såfremt orlovsperioden ophører under konflikten, har medlemmet pligt til at vende tilbage til arbejdspladsen og bliver hermed omfattet af konflikten. Det gælder, uanset om medlemmet havde orlov med eller uden løn.

Pensionister i konflikt

Medlemmer der er fyldt 65 år, som er pensionister, der har arbejde og som betaler fuldt forbundskontingent har ret til konfliktunderstøttelse. 

Prøveansatte

Konflikten omfatter også medlemmer ansat på prøve. Ved genoptagelse af arbejdet efter strejkens ophør forlænges prøvetiden med det antal dage, strejken har varet.

Strejkebrydere

Strejkebryder er enhver:

  • Der har taget arbejde under en arbejdsstandsning

  • Der har fortsat arbejdet under en arbejdsstandsning

  • Der har udmeldt sig af sin organisation for at arbejde under en arbejdsstandsning                 

    Det er uden betydning, om arbejdsstandsningen er iværksat af forbundet eller af en anden faglig organisation.

Strejkeunderstøttelse

Det er efter forbundets love § 62 en betingelse for at modtage strejkeunderstøttelse, at pågældende er indmeldt 1 måned før overenskomstens ordinære udløb.

Medlemmer der er indmeldt under konflikten, vil ikke kunne oppebære strejkeunderstøttelse under strejken.

Ved overflytning fra et andet forbund, der er anerkendt af hovedbestyrelsen, kan der udbetales strejkeunderstøttelse. Dette kan også ske til medlemmer, som ikke har haft mulighed for medlemskab inde for tidsgrænsen.

SVU - Statens voksenuddannelsesstøtte 

Der må ikke udbetales SVU til et medlem, der er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt. 

Hvis medlemmet skal starte på uddannelsen med SVU samme dag som konflikten bryder ud, anses medlemmet for omfattet af konflikt og har derfor ikke ret til SVU, så længe konflikten løber.

Retten til SVU bevares dog, hvis medlemmet er startet på uddannelse med SVU forud for konfliktens begyndelse. 

Et medlem som er beskæftiget på en konfliktramt virksomhed, og som deltager i et kursus med SVU med fuld løn på tidspunktet for konfliktens start, kan give besked om, at SVU’en fremover skal udbetales til personens NemKonto, hvis arbejdsgiveren ophører med at udbetale løn på grund af konflikten.

Sygedagpenge ved strejke

Når en strejke iværksættes, er der ikke længere ret til løn under sygdom eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Dette gælder, uanset om der er tale om en overenskomstmæssig eller overenskomststridig strejke

Afhængig af strejkens varighed kan medlemmet have ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, når strejken ophører.

Overenskomstmæssig strejke

Er medlemmet sygemeldt før strejken iværksættes, har medlemmet ret til dagpenge fra kommunen under strejken. Hvis strejken er kortvarig, og ophører inden arbejdsgiverperiodens udløb (30 dage), kan arbejdsgiverens dagpengeforpligtelse genopstå - I så fald ophører dagpengene fra kommunen på tidspunktet for strejkens ophør. 

                       

Overenskomststridig strejke

Ved overenskomststridig strejke gælder der andre regler. Hvis medlemmet har været sygemeldt mindst 30 dage før strejken blev iværksat, har medlemmet ret til dagpenge fra kommunen indtil raskmelding. 

Hvis medlemmet har været sygemeldt i mindre end 30 dage før konflikten blev iværksat, har medlemmet ikke ret til dagpenge fra kommunen så længe strejken varer. Der kan i stedet søges kontanthjælp.

Når strejken ophører, har medlemmet igen ret til dagpenge enten fra arbejdsgiveren eller fra kommunen. Hvem der har dagpengepligten afhænger af om arbejdsgiverperioden (30 dage) er udløbet, og af om medlemmet er genansat efter strejken. Herudover er det en betingelse af beskæftigelseskravet er opfyldt. 

Hvis medlemmet genansættes efter strejkens ophør, og arbejdsgiverperioden ikke er udløbet på det tidspunkt, skal arbejdsgiveren udbetale for de resterende dage af arbejdsgiverperioden. Det forudsætter dog, at medlemmet sygemelder sig på ny til arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren har kun dagpengeforpligtelsen i de dage, efter strejkens ophør, der ligger inden for 30 kalenderdage efter første hele fraværsdag i den oprindelige sygeperiode.

Hvis pågældende genansættes hos en arbejdsgiver, men strejken først er ophørt efter 30 kalenderdage fra første hele fraværsdag, udbetales dagpengene fortsat fra kommunen.

Hvis pågældende ikke genansættes, udbetales dagpengene fortsat fra kommunen.

Sygedagpenge ved lockout

Er der tale om en overenskomstmæssig lockout har medlemmet ikke ret til dagpenge, hverken fra arbejdsgiveren eller kommunen. I stedet kan der søges kontanthjælp.

Er der tale om en overenskomststridig lockout får det ingen betydning for sygedagpengeudbetalingen.  Arbejdsretlig afbrydes ansættelsesforholdet ikke, hvorfor dagpengesagen skal behandles som ellers. Lønmodtageren har altså ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, uanset lockouten. Retten gælder i hele arbejdsgiverperioden. Dvs. i 30 dage fra 1. hele fraværsdag. 

Hvis arbejdsgiveren nægter at udbetale dagpenge i lockoutperioden, kan kommunen udbetale forskud på dagpengene. I de tilfælde, hvor medlemmet ikke opfylder beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren, har medlemmet ret til dagpenge fra kommunen - dog forudsat at beskæftigelseskravet er opfyldt i forhold til kommunen.

Arbejdsretlig ophører et ansættelsesforhold ved overenskomstmæssig lockout. Hvorvidt der er dagpengeret fra enten arbejdsgiveren eller fra kommunen efter ophøret af lockouten, afhænger derfor af, om medlemmet genansættes efter lockouten. 

Hvis medlemmet fortsat er syg efter lockoutens udløb OG genansættes, har arbejdsgiveren dagpengeforpligtelsen, hvis medlemmet i øvrigt opfylder beskæftigelseskravet i henhold til genansættelsesreglen 

Første arbejdsdag efter lockouten betragtes som 1. hele fraværsdag, og arbejdsgiverperioden er således 30 kalenderdage fra 1. dag efter ophøret af lockouten. Medlemmet skal dog anmelder fraværet rettidigt til arbejdsgiveren. 

Hvis medlemmet ikke genansættes er det ret til dagpenge fra kommunen, hvis beskæftigelseskravet i øvrigt er opfyldt - og anmeldelsesreglerne overholdt. 

Sympatikonflikt

Begreb:

Ved en sympatikonflikt forstås en konflikt, der iværksættes for at støtte parterne i en arbejdskonflikt på et andet overenskomstområde. Sympatikonflikt kan iværksættes både af den organisation, som har iværksat hovedkonflikten, og af en anden organisation.

Betingelser:

Som udgangspunkt kan sympatikonflikt iværksættes, når følgende betingelser er opfyldt:

  1. Hovedkonflikten er lovlig

  2. Hovedkonflikten skal være iværksat

  3. Når sympatikonflikten er varslet efter reglerne i den pågældende hovedaftale (varslet vil oftest være en måned)

  4. Sympatikonflikten er egnet til at påvirke hovedkonfliktens udfald

    Spørgsmålet om en sympatikonflikts lovlighed afgøres af Arbejdsretten.

Søgnehelligdagsbetaling

  1. Der udbetales ikke forskud på søgnehelligdagsbetaling, hvis en medarbejder, fordi pågældende er omfattet af en konflikt, ikke er i arbejde dagen før søgnehelligdagen, dagen efter søgnehelligdagen eller begge dage.

  2. Der udbetales konfliktunderstøttelse på søgnehelligdage

Tjenestemænd

Tjenestemænd deltager ikke i konflikten.

Under konflikten fortsætter tjenestemænd derfor med at udføre det arbejde, de normalt udfører. Nægter en tjenestemand dette, vil der normalt være tale om en tjenesteforseelse med deraf følgende mulighed for sanktion

Unge under 18 år

Medlemmer som er under 18 år er omfattet af konflikten, hvis de er omfattet af den opsagte kollektive overenskomst.

                       

Uorganiserede og fejlorganiserede

Begreb:

Uorganiserede medlemmer defineres i denne sammenhæng som medlemmer, der ikke er medlem af en forhandlingsberettiget organisation. Disse er derfor heller ikke omfattet af en eventuel konflikt.

Problemstilling:

Hvis en arbejdsplads - fx fordi konflikten har medført, at der mangler forsyninger - må afskedige eller hjemsende uorganiserede medlemmer, skal det ske med de varsler, som er angivet i de relevante overenskomster eller ansættelseskontrakter.

VEU godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Der må ikke udbetales VEU godtgørelse til et medlem, der er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt. 

Hvis medlemmet skal starte på uddannelse med VEU godtgørelse samme dag, som konflikten bryder ud, anses medlemmet for omfattet af konflikt og har derfor ikke ret til VEU godtgørelse, så længe konflikten løber.

Et medlem der er startet på en uddannelse, der berettiger til VEU godtgørelse, forud for konfliktens begyndelse, kan dog gennemføre uddannelsen med ret til VEU godtgørelse.

Virksomhedsoverdragelse

Hvis en virksomhed overdrages under en lovlig konflikt, og medlemmerne genansættes ved dens ophør - fx fordi der er aftalt en fortrædigelsesklausul - gælder lov om virksomhedsoverdragelse fra ophøret.

 


 
id-6